Vores værdier
Hos Tømrerfirmaet Lindinger ApS vægter vi vores kunders behov og ønsker allerhøjest. Vi er lyttende og iderige, således at ønsker og mål hænger sammen med tid og budget. Vi bestræber os på at få alle idéer og detaljer ned på papir med formålet at bringe gennemsigtighed, fælles forståelse og enighed om selve opgaven.
Vi holder hvad vi lover, vi rydder ordentligt op, vi bidrager med realistisk tidsplan og en god dialog gennem hele opgaven, for vi tror på, at det er vigtige nøgler til det gode resultat og den kundetilfredshed, vi stræber efter at levere.
Som virksomhed hører vi endnu til de små, men vi har store ambitioner om at være en god arbejdsplads med et fællesskab, som giver lyst til at stå op om morgenen med et smil på læben også når det regner. Vi løfter i flok og udviser social ansvar ved blandt andet at have lærling og praktikanter.